Kære medlemmer i Jyderup Svømmeklub. 

 

Sæsonen 2023/24 er sluttet. Vi vil derfor fra bestyrelsens side sige tak for denne sæson til både svømmere, instruktører og hjælpetrænere, og håber at se jer alle til næste sæson.

 

Sæsonen har budt på en masse lærerige og sjove svømmelektioner, samt både Lucia og klubmesterskab. Til klubmesterskabet var der både mange tætte heats, og årets træner, hjælpetræner og svømmer blev udkåret. Årets træner blev vores baby-svømmetræner, Sarah S., årets hjælpetræner blev Mathilde S., og årets svømmer blev Nicoline L.

 

Tilmelding sæson 2024/25

Tilmelding til næste sæson for dem, som var på hold, da sæsonen sluttede, er allerede startet. 

For dem, som ikke var på hold, da sæsonen sluttede, åbner tilmeldingen fra mandag den 12. august.2024

Husk at der kun er åben for tilmelding såfremt der er ledige pladser på holdet. Hvis et hold er fyldt op, vil der være mulighed for at tilmelde sig en venteliste. Husk at hvis man står på en nuværende venteliste, så ophører denne plads, når sæsonen afsluttes.

 

Er du i tvivl over hvilket hold, du skal gå på, så kan du altid finde beskrivelser af holdene under tilmelding. 

 

Ændring i holdoversigt

For næste sæson er der sket ændringer i holdoversigten. Husk du kan altid tjekke den ved at klikke på ”Holdoversigt” i sidehovedet på vores hjemmeside. 

 

Sommerferie

Der vil være mulighed for at kontakte bestyrelsen indtil d. 28. juni 2024, hvorefter bestyrelsen holder sommerferie. Sommerferien afholdes altså i år fra d. 29. juni 2024 til d. 9. august 2024. Fra d. 10. august vil det igen være muligt at kontante bestyrelsen.

 

Vi ønsker alle en rigtig god sommer, og håber at se jer til næste sæson.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Jyderup Svømmeklub