Sommer-Nyhedsbrev.
Kære medlemmer i Jyderup Svømmeklub
Så er der under en måned til vi starter den nye sæson. Sæsonen vil blive sat i gang fra d. 1. september 2021. Dette betyder, at ens hold starter den første ugedag i september, hvor ens hold ligger.
Holdtilmelding:
Tilmeldingen til næste sæson starter d. 8. august 2021 for dem, som var på hold, da sæsonen sluttede, og d. 15. august 2021 for dem, som ikke var på hold, da sæsonen sluttede.
Hvis man har problemer med sin tilmelding, vil det være muligt at kontakte Jane Nielsen og Maria Johansen.
I forhold til dette vil vi gøre opmærksom på, at klubben bliver drevet af frivillige. Derfor vil det ikke altid være muligt at komme igennem på telefonen. Vi opfordrer derfor til at lægge en besked eller sende en mail, hvis dette er tilfældet, så vi kan kontakte jer, når det er muligt.
Antal pladser på hold:
Status for antallet af pladser på vores hold er, at der er plads til 10 svømmere på børne- og voksenhold, samt 20 på pensionister og vandgymnastik/vandarobic.
Restriktioner:
Alle Corona-restriktioner er desværre ikke blevet ophævet i forhold til svømning og svømmehaller. Restriktionerne for vores svømmeklub vil blive sendt ud via mail i forbindelse med opstart.
Nye hold / Ændringer på hold:
Grundet Corona har vi desværre ikke haft mulighed for at starte vores nye hold ”Hajerne” før denne sæson 2021/22. ”Hajerne” er for børn fra 5 til 6 år, hvor forældre er med i vandet, og er vores helt nye hold i år.
Derudover er der sket en ændring på holdene om lørdagen. I stedet for hold 52, 55 og 56, er der kommet endnu et hold ”Søstjerne”, som ligger i tidsrummet 10.25 til 10.55. Dette betyder også at baby-holdene er rykket, så de starter fra kl. 11.00.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Jyderup Svømmeklub
Thea Ingemann