Nyhedsbrev: September

Kære medlemmer i Jyderup Svømmeklub

Efter en lang sommerferie er den længe ventet sæson endelig kommet i gang. Vi vil derfor gerne ønske alle medlemmer, nye som gamle, hjertelig velkommen til en ny sæson i klubben.

 

Sygdom

Vi går nu vinteren i møde, hvilket betyder skiftende vejr og desværre også sygdom. Derfor opfordrer vi til, at man bliver hjemme, hvis man føler sig syg. 

I denne forbindelse skal det dog nævnes, at der ikke gives kompensation for sygdom. 

 

Omklædningsrummet

Svømmere må gå ind i omklædningsrummet 15 minutter før svømmestart på deres hold. Ligeledes er der afsat 15 minutter til bad og omklædning efter deres hold. Dette gælder også, hvis man går på første eller sidste hold på dagen. 

Husk at vi kun har 7 brusere med varmt vand og en med koldt. Vis derfor hensyn til hinanden inde i baderummet såvel som andre steder. 

Derudover er det forbudt at have tændte mobiltelefoner eller andre apparater med kamera inde i omklædnings- og baderummet. 

 

Svømmetøj og udstyr

Godkendt svømmetøj er badedragt og badebukser. Dette betyder, at man altså ikke må bruge bikini, bermudashorts eller andet. Derudover skal man altid have medbragte svømmebriller. Hertil skal det uddybes, at svømmebriller ikke er dykkerbriller. Man kender forskellen ved at svømmebriller er uden lukket/fast/plastik-næse. 

 

Sauna

Grundet stigende elpriser, har svømmehallen været nødsaget til at lukke saunaen pr. 1. oktober 2022. 

 

Ferier og lukkedage i sæsonen 2022-2023:

Følgende dage er der ingen svømmeundervisning.

Efterårsferie: søn. 16.10.2022 – søn. 23.10.2022.

Juleferie: tors. 22.12.2022 – Søn. 01.01.2023.

Vinterferie: man. 13.02.2023 – søn. 19.02.2023.

Påskeferie: man. 03.04.2023 – man. 10.04.2023.

Klubmesterskab: lør. 22.04.2023 (Ingen normal svømning)

Alle dage incl.

 

Svømmesæsonen:

Starter 1. september. 2022 og slutter 21. december 2022.

2. halvår starter 2. januar 2023 og slutter 29. april 2023.

 

Kommende arrangementer:

Luciaoptog: Søn d. 11.12.22

Generalforsamling: Tir d. 07.03.23

Klubmesterskab: Lør d. 22.04.23 (Ingen almindelig svømning denne lørdag)

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Jyderup Svømmeklub

Thea Ingemann