Kære medlemmer i Jyderup Svømmeklub.

Nu er vi halvvejs i denne halvsæson, og håber I nyder det lige så meget som os.

 

Generalforsamling

Torsdag d. 10. marts afholdte Jyderup svømmeklub den årlige generalforsamling. Generalforsamlingen startede kl. 19.00, og var igen i år uden mad grundet Covid-19. Jesper Jørgensen genopstillede ikke igen i år, og der skal derfor lyde en stor tak til Jesper for sit store arbejde som formand i klubben i 9 år.

Under valg til bestyrelsen blev Thea Ingemann Olsen valgt, samt Lykke Becker blev valgt ind som suppleant.

Bestyrelsen består nu af følgende:

Formand: Heidi Falster

Næstformand: Jane Nielsen

Kasserer: Louise Via Borchersen

Sekretær: Anja Wettergreen Aagesen

Øvrige Bestyrelsesmedlemmer: Tina Jensen, Thea Ingemann Olsen, Maria Tind Johansen, Rune Dehn Thomsen & Jan Juhl

Suppleanter: Ulla Schmidt & Lykke Becker

 

Klubmesterskab

Lørdag d. 2. april afholdes klubmesterskab for tilmeldte børn/unge. Her vil der blive dystet i flere discipliner og distancer, hvor det gælder om at svømme hurtigst.

Svømmerne vil derudover på dagen kunne tilmelde sig minutsvømning, som handler om at svømme henholdsvis 25 og 50 meter på henholdsvis 1 og 2 minutter.

I Jyderup Svømmeklubs klubmesterskab vil der være diplomer til alle svømmere og medalje til de tre hurtigste i hvert løb, samt der vil blive overrakt pokaler for årets svømmer, træner og hjælpetræner.

Under hele dagen vil man kunne købe drikkelse, toast, frugt m.m. i klublokalet.

I tilfældet at der er under 40 tilmeldinger, aflyses klubmesterskabet.

 

Ny Facebook-side

Jyderup Svømmeklub er igen kommet på Facebook under navner Jyderup Svømmeklub, så man hurtigt og nemt kan følge med i, hvad der sker i vores klub. Det skal dog siges, at det ikke er alle informationer, som kommer på Facebook, og at man derfor stadig skal tjekke sine mails fra os.

Linket til Facebooksiden:

https://www.facebook.com/JyderupSvoemmeklub

 

Eftersøgning af trænere

Står du og vil være træner, eller kender du en, som vil passe til vores klub, så vil vi meget gerne høre fra dig. Dette gælder både for børnehold, voksenhold og vandgymnastik/aerobic.

Kontakt os på følgende:

Telefon nr.: 29 88 79 71

(Læg gerne en besked, hvis telefonen ikke bliver taget. Der vil derefter blive ringet tilbage)

Mail: B.holdJSK@gmail.com

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Jyderup Svømmeklub

Thea Ingemann