Kære medlemmer i Jyderup Svømmeklub

Vi håber, I har fået en god start på anden halvdel af sæsonen! Her følger lidt vigtig information om kommende aktiviteter og arrangementer i klubben.

 

Vinterferie

Vi holder vinterferie i uge 7. Det betyder, at der ikke er svømmeundervisning i perioden fra 10. februar til 16. februar 2025 (begge dage inklusive). Vi ønsker jer alle en god vinterferie og glæder os til at se jer tilbage i bassinet derefter!

 

Klubmesterskab

Sæt kryds i kalenderen lørdag den 1. marts 2025, hvor vi afholder årets klubmesterskab! Invitationen er sendt ud på mail.

Tilmelding foregår ved at udfylde den nederste del af mailen og aflevere den til din træner. Vi ser frem til en sjov og spændende dag med masser af god energi.

 

Generalforsamling

Tirsdag den 18. marts 2025 afholder Jyderup svømmeklub den årlige generalforsamling. Generalforsamlingen starter kl. 19.00. Noter gerne datoen, da vi selvfølgelig håber at se mange af jer.

 

Husk at opdatere jeres profil

Vi sender jævnligt nyhedsbreve og vigtig information ud, så det er vigtigt, at vi har korrekte oplysninger i vores system. Vi opfordrer derfor alle til at opdatere deres profiler med de rette mailadresser og telefonnumre. Dette kan gøres på vores hjemmeside.

 

Kulturnat

Jyderups foreninger afholder kulturnat den 16. maj 2025, hvor der vil være en masse aktiviteter i Jyderup. Svømmehallen vil i den forbindelse være åben til fri afbenyttelse i tidsrummet 17.00 til 19.00. 

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Jyderup Svømmeklub