Begynder
Adgangskrav: Ca. 7 år
På dette hold forventes det, at børnene kan komme i vandet uden forældre, er lettere vandtilvænnede og kan gå i brusebad selv. Der er hjælpetrænere til stede i vandet for ekstra støtte.
Der kræves ingen forudgående svømmefærdigheder, men barnet skal være motiveret for at lære og kunne modtage kollektive beskeder.
Formålet med begynderholdet er at skabe tryghed i vandet gennem leg og let undervisning. Barnet udvikler sine basale svømmefærdigheder ved at træne de fire grundfærdigheder:
- Fremdrift
- Balance
- Elementskift
- Vejrtrækning
Undervisningen omfatter blandt andet spring, dykning, flyde-øvelser på mave og ryg samt introduktion til crawl, rygcrawl og butterfly.
Mål:
- At blive tryg ved vandet
- At puste bobler under vandet med næse og mund
- At flyde på mave og ryg med plade
- At blive tryg ved at få vand i hovedet og dykke under vand, både med og uden svømmebriller
- At svømme 25 meter crawl med plade, arme og ben
- At svømme 25 meter rygcrawlben med plade
- Introduktion til rygcrawl og butterfly
- At blive tryg ved at hoppe i vandet fra kanten
- At hente en ring eller lignende op fra bunden tre gange i træk
- At prøve at lave kolbøtter i vandet
- At springe i vandet fra bassinkanten på det dybe
Man skal være iført badedragt eller badebukser til undervisning. Hårelastik skal bruges ved langt hår uagtet køn.