Nyhedsbrev maj 2020

Kære medlemmer af Jyderup svømmeklub.

Hermed sæsonens sidste nyhedsbrev.

Svømmesæsonen fik desværre en brat afslutning. Restriktionerne i forbindelse med Corona krisen har medført, at vi ikke har haft svømmeundervisning siden den 12 marts og både klubmesterskab og sæsonafslutning blev dermed desværre også aflyst i år.

Vi er kede af, at vi ikke har haft mulighed for at ønske jer alle en god sommer, som vi plejer.

Derfor kommer hermed en hilsen fra bestyrelse og trænere til jer alle, med ønsket om en dejlig sommer og vi ser frem til at se jer igen til næste sæson.


Sommervandgymnastik:

Sommervandgymnastikken er endnu ikke aflyst. Den kan dog stadig nå at blive aflyst, hvis regeringen forlænger det nuværende forbud mod forsamlinger. Bestyrelsen har besluttet af aflyse alle sommerens træninger, hvis forbuddet kommer til at løbe henover første træningsgang den 20/5. Hvis dette sker, får alle automatisk deres penge retur.


Tilmelding til ny sæson:

Den 1 juni åbnes op for tilmelding af nuværende medlemmer til sæsonen 2020-2021.

Til nogle hold skal man være hurtig med tilmeldingen. Man er ikke sikret en plads på et bestemt hold, selvom man har gået der i mange år. Optagelse sker efter ”først til mølle” princippet.

Alle børnemedlemmer skal i år tilmeldes på samme niveau, som de har gået på, da nedlukningen trådte i kraft.

Træneren vil se børnene an de første par gange i den nye sæson, og herefter får vi flyttet de børn, som skal rykkes et niveau op.

Har man stået på venteliste til et hold, skal man være opmærksom på at ventelistepladsen bortfalder den 30 april hvert år. Hvis man ikke har fået plads på det ønskede hold, men fortsat gerne vil stå på venteliste, må man lade sig skrive op igen den følgende sæson.

Den 15/8 starter tilmeldingen for nye medlemmer.

Hvis vi mod forventning ikke kan åbne sæsonen op pr 1/9 pga. Corona krisen, vil der være en reduktion i kontingentet.


Sommerferie:

Bestyrelsen holder ferie fra 1/7 til 15/8, hvor telefonopkald, sms’er eller e-mails ikke besvares. Herefter vil vi hurtigst muligt besvare eventuelle henvendelser, der har været henover ferieperioden.

Første undervisningsdag i næste sæson er tirsdag den 1/9.


Glemte sager:

Vi har en del glemmetøj liggende. Vi arrangerer derfor en dag, hvor det er muligt at komme forbi svømmehallen og hente sine glemte sager. Denne dag vil det også være muligt at hente sit diplom fra distance svømning, hvis man ikke har modtaget dette. Dato og tidsrum meldes ud via e-mail og facebook snarest.


På vegne af Jyderup svømmeklub.

Maria Tind Johansen